7.1.1 Ribbetagplader, elementgeometri

Udformning

RTP ribbetagplader er saddeltagsformede ribbeplader udført i forspændt beton, og de leveres i to typer. Type A har 1200 mm mellem ribberne figur 1, og type B har 1800 mm mellem ribberne figur 2. Se ribbetagplade type A og type B her >>

Hovedmål

RTP ribbetagpladerne produceres som standard i fire forskellige kiphøjder: 600, 720, 900 og 1020 mm afhængig af spændvidden.

Hældningen er 1:40 i overensstemmelse med tagpapbranchens minimumskrav.

Største længder er for kiphøjderne 600, 720, 900 og 1020 mm henholdsvis 18000, 24000, 32000 og 36000 mm.

Ribbetagplader kan leveres i vilkårlige længder op til max længden. Standardbredden er 2400 mm. Dog kan RTP ribbeplader leveres i variabel bredde fra omkring 1400 til 2400 mm. Længder på RTP ribbetagpladerne i kombination med kiphøjden kan ses på fig. 3.

(Figur 3 bæreevne-tabeller for type A og Type B er under udarbejdelse. For yderligere information om bæreevne – kontakt teknik >> 

RTP ribbeplader kan desuden deles vilkårligt på tværs.

Udsparinger

Pladernes 40 eller 50 mm tykke midtzone kan frit anvendes til udsparinger for ovenlys m. m. Under hensyntagen til bl.a. armering og stålforme kan der efter aftale foretages udsparinger i ribberne til rørgennemføring, ventilation m.m. se fig. 4.

Ribbetagplader_figur4_Betonelement