6.1.1 Konsolbjælker, elementgeometri

Produktudformning

Konsolbjælker er bjælker med gennemgående konsoller på bjælkesiderne. Bjælker med konsol på begge sider kaldes KB-bjælker, og bjælker med konsol på kun én side kaldes KBE-bjælker.

Bjælkesiderne under konsollen udføres med en hældning på 1:8, smallest i bunden, og konsollen er 150 mm dyb. Bredden af bjælken i bunden er for KB 500 eller 600 mm og for KBE 360 eller 460 mm, se figur 1.

Bjaelker_1_Betonelement

Derudover kan specialelementer udføres i anden bredde og højde efter aftale.

Hovedmål

Produceres som standard i vandrette forme med 10 x 10 mm affasning på undersiden og 15 x 15 mm affasning ved konsol og med:

  • Bredder og tykkelser (højder) som anført i figur 2 og 3.
  • Højder op til 2000 mm. Højder på bjælkerne kan i princippet variere frit, blot hyldehøjden er delelig med hundrede.
  • Længder afhænger af bæreevnen.

Forspændte konsolbjælker produceres som standard med pilhøjde.

Bjaelker_2_Betonelement

Bjaelker_3_Betonelement

Udsparinger

Under hensyntagen til armering, stålforme og elementets bæreevne kan der foretages udsparinger i bjælkerne til rørgennemføring, fugearmering, ventilation m. v.