6.1 Konsolbjælker, generelt

Generelt

Deklarerede værdier for materialer og egenskaber vedr. konsolbjælker fremgår af EC-overensstemmeleseerklæringen. Download gældende udgave her >>.

Kontrolklasse

Konsolbjælker produceres som standard i skærpet kontrolklasse.

Miljøklasse

Konsolbjælker produceres som standard i passiv miljøklasse. Kan også produceres til anvendelse i moderat, aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse efter aftale. Til byggeri, hvor enderne er synlige eller miljøklassen kræver det, kan bjælkerne efter aftale leveres med forseglede endeflader mod beregning.

Betonstyrker

Konsolbjælker produceres som standard i styrkeklasse 45.

Bæreevne

Afhænger af en statisk beregning som specificerer armeringsmængde og – udformning, samt stålkvaliteter.

Pilhøjde

Ved lange bjælker med ringe højde, hvor bæreevnen er fuldt udnyttet, bør leveringspilhøjden tages i betragtning ved projekteringen. Ved udformning af tilstødende konstruktioner kan det på tilsvarende vis være nødvendigt, at tage hensyn til bjælkernes nedbøjning forårsaget af belastningerne. Her bør en vurdering af den samlede konstruktion (evt. med sammenstøbning med dækfuger) danne grundlaget.

Brand

Den brandtekniske klassifikation afhænger af bjælkebredde, bjælketykkelse, og armeringsplacering. Normalt vil bjælker være dimensioneret til REI 60 A2 (BS60) (ved et ca. dæklag på armeringen på 25 mm).

Ønskes en anden brandteknisk klassifikation kan dette udføres efter aftale, såfremt belastning og tværsnittet giver mulighed for det nødvendige dæklag og armering, så der kan opnås den ønskede stivhed og bæreevne.

Projektering

Konsolbjælker projekteres i henhold til Eurocodes. Projekteringsydelserne aftales i henhold til bips A113 – download her>>. Normalt anvendes model 3R eller 3L(I).

Udførelse og kontrol

Konsolbjælker produceres og kontrolleres i henhold til DS/EN 13225 og leveres CE-mærkede.

Levering

Ved transport af særlig lange bjælker bør leveringsaftale med vores logistikafdeling afklares 2 – 3 uger inden montagen, således at mulig kørevej kan være nøje planlagt og aftalt med myndighederne. Kontakt vores logistikafdeling her >>