4.1.3 Huldæk, samlinger og detaljer

Vederlag

Huldæk produceres med lodret afskårne ender.

Krævet mindste vederlagsdybde på beton er 55 mm.

Den projektmæssige vederlagsdybde skal fastlægges og kan beregnes under skyldig hensyntagen til normalt forekommende montagetolerancer samt tolerancer på længden af dækelementerne.

På basis af, at den resulterende afvigelse (manglende længde) er kvadratroden af kvadratsummen af delafvigelserne (for kort element, for langt mellem vederlagene), samt under forudsætning af, at tolerancen på afstanden mellem vederlagene er + / – 20 mm, fås et tillæg på minimumsvederlaget på 12. 14 eller 18 mm for dæklængder på 12, 18 og 22 m.

Erfaringen viser, at nedenstående værdier er rimelige at arbejde med.

Tabel 1:

Dæklængde	Tolerance på længde	Tillæg til minimumsvederlag	Projektmæssig vederlagsdybde
0-7,2 m	+/- 12 mm	10 mm	65 mm
>7,2-14,4 m	+/- 20 mm	20 mm	75 mm
>14,4 m	+/- 25 mm	25 mm	80 mm

Der er ved beregningen forudsat efterjustering af dækelementer, hvor der konstateres manglende vederlagsdybde i den ene ende. Hersker der usikkerhed om hvorvidt tolerancen på vederlagsplaceringen kan overholdes, bør vederlagsdybden øges. Eksempelvis ved skråt afskårne dækender.

I alle tilfælde må den tilsynsførende sikre sig, at det krævede minimumsvederlag på 55 mm er til stede inden udstøbning af fugerne finder sted.

Dækkene forsynes med farvet markering, således at man kan kontrollere dette. Ved vederlag på murværk og letbeton med lav densitet bør vederlagsdybden øges.

Med de angivne projektmæssige vederlagsdybder på beton fås følgende vægtykkelser for vægge med huldæk fra begge sider. Den nødvendige vægtykkelse skal dog også fastlægges ud fra rent statisk krav til eventuelt etagekryds og last fra overliggende etager. Dette er belyst i det følgende.

Tabel 2:

Spændvidde	Nødvendig vægtykkelse
<7,2 m	150/180 mm
7,2-14,4 m	180/200 mm
>14,4 M	200/230 MM

  

Etagekryds med huldæk

Forskellige bygningstyper vil stille forskellige krav til etagekryds.

Lange bygninger med bærende tværvægge, d.v.s. mange dækelementer i forlængelse af hinanden, kræver vandret bevægelighed for dækenderne i etagekrydset for optagelse af svind og krybning i dækkene. Høje bygninger med mange etager kræver stor lodret bæreevne i etagekrydset.

Direkte vederlag dæk på væg, D1.

Dækket oplægges på væggen uden mellemlæg. Fugen udstøbes. Væggen ovenover monteres, og der understoppes.

Ovenfra kommende last regnes overført gennem fugebetonen alene. Lastoverførsel gennem dækenderne vil kun i ringe grad finde sted på grund af den uregelmæssige og åbne, og dermed eftergivelige knasfuge. Denne knasfuge vil tillade en smule vandret bevægelse af dækenderne.

Figur D1:

Eftergiveligheden af dækenderne afhænger af etageantallet. Derfor må det i hvert enkelt tilfælde skønnes hvor stort et antal dækelementer, der kan tillades i forlængelse af hinanden.

Underløbet vederlag, D1a

Dækket oplægges på væggen på brikker med højden ca. 10 – 15 mm. Derefter forskalles ved vederlagskanterne. Fugen udstøbes med en betonblanding i en konsistens, der sikrer, at fugebetonen løber ind under dækenderne og danner et helt udstøbt vederlag. Væggene ovenover monteres, og der understoppes. Ovenfra kommende last går gennem både fugebeton og dækender. Den helt fastholdte dækende vil ikke kunne bevæge sig, og svind og krybning i dækkene skal derfor kunne optages andetsteds.

Figur D1a:

 

Vederlag på 150 / 180 mm væg, D2

I visse situationer kan det være nødvendigt, at skabe ekstra plads til f. eks. fugearmering i etagekryds. Det vil typisk gælde, når to huldæk oplægges på en 150 / 180 mm væg. I så fald skal den øverste kant i det ene eller i begge dækenders overkant have en udskæring (grøft) som vist D2c. Grøften udføres efter aftale normalt på fabrikken. Størrelse se tabel 3.

Med denne smalle udstøbning kan der opstå problemer med lydgennemgang. Løsningen frarådes derfor ved lejlighedsskel.

Figur D2:

Vederlag på mellemlæg, D2a

Højt tværvægsbyggeri med mange og lange dækelementer i forlængelse af hinanden vil stille krav til såvel eftergivelighed af dækender, som bæreevne af etagekryds.

Vandret bevægelighed af dækenderne kan opnås ved at dækkene oplægges på væggene på f. eks. korkmellemlæg og ved at dækkenes overside grøftes. Ovenfra kommende last skal regnes overført gennem fugebetonen alene.

Figur D2a:

Længdefuge ved facade, D3

Såfremt der ud over sædvanlig fastholdelse af facaden til dækket kræves overførsel af vandrette skrivekræfter fra dæk til facadevæg, kan man anvende den viste detalje med et 12 M bredt dækelement. Huldækket udføres med de viste udsparinger. Ved udstøbningen på byggepladsen afproppes kanalerne.

Bæreevneforhold af længdefuge kan vurderes efter EN 1168, anneks H.

1. Tværarmering ø 10 pr ca. 400 mm (se tværarmering i overside i 4.1.4).
2. Hårnålebølje.

Ved bedømmelsen skal også tages højde for den øvrige dækskive. Under forudsætning af at den fornødne fugearmering er til stede og der ikke er glat støbeskel i dækskiven (ingen snit i ribber, se 4.1.4 -Huldæk, projektering – afnit Breddevarianter) kan der normalt regnes med værdien (forskydning 20 kN/m).

Figur D3:

Længdefuge ved facade, D3a

Såfremt der udover overførsel af væsentlige vandrette skivekræfter for dæk til facade også kræves robust fastholdelse af facaden til dækket, kan man anvende den viste detalje, med fladjern omkring f. eks. montagebolte og indstøbt i nærmeste dækfuge eller i en kanal.

1. Fladjern 
2. Bolte

Begge dimensioneres af rådgiver.

Figur D3a:

De to løsninger D3 og D3a kan kombineres.

Vederlag på facade, D3b

Huldæk på sandwichfacade.

Figur D3b:

Vederlag på bjælke, D4

Når man oplægger huldæk på en jernbetonbjælke er der mulighed for at beregne den samlede konstruktion som en komposit konstruktion.

Det nødvendige antal opragende stritter eller bøjler skal beregnes og indstøbes.

1. Armering i fuge mellem dækelementer.
2. Ru støbeskel
3. Trykzonens bredde.
4. Evt. trykarmering / kontinuitets armering.

Figur D4:

Vederlag på stålbjælke, hat – profil, D4a

Huldæk kan oplægges på stålbjælker, således at konstruktionshøjden under dæk er meget ringere og derved giver stor frihed for installationsføring og vægopstilling. Eksempelvis:

1. Hat – profil udstøbt med beton, ikke BE leverance.
2. Fugearmering, skal bestemmes af rådgiver.

Dækelementernes forskydningsbæreevne er reduceret i sammenligning med oplæg på stift vederlag. Dette kan imødegås ved udstøbning, med mindre andet er eftervist, at der som vist, projekteres med en udstøbning ind i dækkets kanaler svarende til dækkets højde.

Da huldæk typisk kan spejlvendes, leveres huldækkene sædvanligvis med propperne placeret i normal dybde, hvorfor montageentrepernøren skal påregne at flytte propperne indad.

I visse tilfælde er det muligt at eftervise, at en dyb udstøbning ikke er statisk nødvendig. En sådan eftervisning vil typisk basere sig på metoden i ”fib bulletin nr. 6”, som kan downloades ved at søge på ”fib bulletin nr. 6”.

Den endelige løsning skal anvises af rådgiver.

Figur D4a:

Såfremt der er vederlag på nederste flange i en stålbjælke kan der udføres specielle grøfter i henhold til detalje D2b og tabel 3.

Figur D4b – Vederlag på stålbjælke:

Figur D4c – Mål på “grøfter”:

Tabel 3:

Dæktype	Vederlag på beton		Vederlag på stålbjælke
	a mm	b mm	a mm	b mm
PE 180 mm	45	50	75	60
DE 215 mm	45	80	95	60
JE 265 mm	45	110	110	90
QE 320 mm	45	140	140	90
ZE 400 mm	45	180	140	90

Længdefuge, D5

Vandret forskydning:

Når elementdækket anvendes som skive, skal længdefugen beregnes for forskydning. Forskydningsbæreevnen af længdefugen kan vurderes iht. DS/EN 1168, anneks D. I beregningen skal regnes med, at huldæksiderne opfylder kravet til DS/EN 1168, anneks B, figur B.1, type b uden profilering.

Lodret forskydning:

Den lodrette forskydningsstyrke af fugen bestemmes iht. DS / EN 1168, afsnit 4.3.3.2.3 Denne forskydningsstyrke bevirker, at der kan overføres lodrette laste mellem naboelementer. Derved bliver bevægelige enkeltkræfter fordelt på et større antal plader og nedbøjningerne reduceret tilsvarende.

Lastfordeling mellem huldæk er nærmere beskrevet i DS/ EN 1168, anneks C.

Figur D5:

  

Forskellig spændretning, D6

Etagekryds kan udføres med dæk i forskellige spændretninger. Løsningen kræver agtpågivenhed, idet den introducerer højdeforskel på dækelementerne, som følge af pilhøjden på det langsgående dækelement. Forskellen må om nødvendigt imødegås ved f. eks. en justering af vederlaget. Dækelementet parallelt med væggen kan vælges monteret fri af denne eller
f. eks. 20 mm indover sidekanten. Den sidste løsning giver simpelt forskallingsbehov, mens friholdelse af væggen kan lette montagen, hvor der anvendes store spændvidder og dermed store pilhøjder.

Figur D6:

Trappeløb / dæk – samling, D7Figur : D7