4.2.1 Ribbedækplader, elementgeometri

Udformning

TT pladerne er ribbeplader med to ribber og en 40 eller 60 mm tyk overplade.

TT pladerne er udført i forspændt beton og leveres i 3 typer.

Type A med 190 mm bredde ribber.

Type B med varierende ribbebredde fra 150 til 180 mm.

Type C med 80 mm bredde ribber.

Hovedmål

Type A

Type A leveres i højderne 360, 460, 560, 660 og 760 mm og med varierende centerafstand på over 1200 mm mellem ribberne. Standardbredden for type A er 2400 mm. Type A kan  leveres i variabel bredde fra 600 til 3000 mm, efter nærmere aftale.

Rippeplader_TypeA_Betonelement-NY

Type B

Type B leveres i højderne 300, 400, 500 og 600 mm med centerafstand mellem ribberne på 1194 mm. Standardbredden for type B er 2400 mm. Type B kan  leveres i variabel bredde fra 600 til 3000 mm, efter nærmere aftale.

Ribbedaekplader_TypeB-Betonelement

Type C

Type C leveres i højden 420 mm, med centerafstand mellem ribberne på 600 mm. Standardbredde for type C er 1200 mm.

Ribbedaekplader_TypeC-Betonelement

På grund af forspændingen fremstår elementerne med pilhøjde – jo kraftigere forspænding des større pilhøjde.

Maksimalvægten pr. standardelement er 11,7 tons. Elementer med større samlet vægt kan udføres efter aftale.

Udsparinger

Under hensyntagen til statiske forhold kan der frit foretages udsparinger i toppladen. Under hensyntagen til bl.a. armering og stålforme kan der efter nærmere aftale foretages udsparinger i ribberne til rørgennemføringer, ventilation m.v.