3.1 Betonvægge, generelt

Generelt

Deklarerede værdier for materialer og egenskaber vedr. betonvægge fremgår af EC-overensstemmeleseerklæringen. Download gældende udgave her >>.

Kontrolklasse

Vægelementer produceres standard i normal kontrolklasse.

Miljøklasse

Vægelementer produceres standard i passiv miljøklasse. Kan også produceres til anvendelse i moderat, aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse, efter aftale.

Betonstyrker

Vægelementer produceres som standard i styrkeklasse 30. Kan også produceres i højere styrkeklasser efter aftale.

Bæreevne

Bæreevnen afhænger af betonstyrken, vægtykkelsen, væghøjden, armeringen og excentriciteten af de lodrette kræfter. I boligbyggeri er de indvendige vægge ofte uarmerede.

Bæreevnen for 2,6 m høje, uarmerede vægge (f ck = 30 MPa, normal kontrolklasse) er som eksempel vist i nedenstående figur 2. Normalkraftens excentricitet e total, bestemmes iflg. gældende standard.

Betonvagge_5_Betonelement

Lyd, brand

Vægelementernes lydisoleringsevne afhænger primært af væggens vægt pr. m 2 og kvaliteten af fugeudstøbning og understopning, samt de tilstødne konstruktioners egenskaber over for lydisolering, der henvises til SBI anvisninger 237, afsn. 4.1, hvor det angives, at vægge min. skal have en fladevægt på 440 kg/m2 for overholdelse af Rw ≥ 55 db, hvilket en vægtykkelse på 200 mm.

Den brandtekniske klassifikation afhænger af vægtykkelse, væghøjde og armeringsplacering. Følgende værdier kan afhængig af væghøjden opnås for bærende bygningsdele:

  • REI 60 A2 (BS60) med vægtykkelse ≥ 120 mm (ved et ca. dæklag på armeringen på 25 mm).
  • REI 120 A2 (BS120) med vægtykkelse  ≥180 mm (ved et ca. dæklag på armeringen på 35 mm).

Projektering

Betonvægge projekteres i henhold til Eurocodes. Projekteringsydelserne aftales i henhold til bips A113 – download her>>. Normalt anvendes model 3R eller 3L(I).

Udførelse og kontrol

Betonvægge produceres og kontrolleres i henhold til DS/EN 14992 og leveres CE-mærkede.